|
|
|
|
I de sidste par år har vi nævnt vejret i året der gik som det første i vores julehilsen. Om det var fordi vi roste det for meget sidste år, ved vi ikke, men de vejrguder der skal stå for det gode vejr, har i hvert fald taget en ordentlig slapper i 2019 - sikke da noget hø de har præsteret specielt de sidste måneder af året :-)
Om vejrguder og klimaforandringer har haft indflydelse på Häfele Danmarks 2019, kunne man nok overveje. Vi havde store forventninger til vores omsætning i 2019 da alt i krystalkuglen så meget positivt ud ved udgangen af 2018. Det begyndte også rigtig godt, men vi oplevede nogle dårlige måneder i årets sidste halvdel, og vi må ved årets udgang erkende at resultatet trods en beskeden fremgang ikke bliver som forventet. Der er formentlig mange årsager, men uroen i verden med bl.a. Brexit, den kontroversielle amerikanske præsident og den usikkerhed det medfører, har sikkert haft stor betydning.
I år deltog vi på årets Interzum hvor Häfele for første gang kun udstillede enten egenproducerede produkter eller egenudviklede produkter på standen. Der var spændende nye samlebeslag som nu testes af vores kunder, og et enkelt ser så interessant ud at det nævnes som den bedste ide siden Minifix blev lanceret i 80’erne. Det nye klapbeslag Free space, som både har stor styrke og et super flot design, blev præsenteret. Det må være interessant for alle der ønsker et let og elegant look. Vores i forvejen fantastiske Loox-program fik nok et løft med LOOX 5 så det nu er endnu mere omfangsrigt med plug-and-play-løsninger der gør systemet let for alle at installere og anvende.
Sidste år ved juletid kunne vi annoncere at vi nu var færdige med oversættelsen af de to komplette Häfele-kataloger med tilbehør til møbler og inventar. Den danske version af katalogerne, samt det at man nu også kan bestille varer direkte fra kataloget i vores webshop, har gjort at vores onlinesalg stiger måned for måned. Kunderne kan nu døgnet rundt let finde priser og bestille varer når de er oprettet med kundenummer og adgangskode. Vi har på dette område i flere år haltet langt efter vores kolleger i landene omkring os hvor over 50 % af ordrerne kommer via deres webshop. I år når vi op på ca. 10 %, og det stiger stadig i takt med at kunderne får øjnene op for hvor let det er.
Vores leverandører mener stadig at vi betaler for lidt for varerne, og igen i år varsles der fra de fleste prisstigninger på 2-5 %. Vi prøver af al magt at undgå prisstigninger, men vi kommer antagelig til også at måtte hæve vores priser i samme takt. Alt hvad der bestilles i år, er til gammel pris så det er måske en god ide at få lagt ordrer til først i det nye år ind allerede nu.
Vi ser fra Häfeles side frem til et fortsat godt samarbejde i 2020, og ønsker hermed vores kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.
|
|
|
| Indhold i dette nyhedsbrev
|
|
|
|
|
|
|
Vi går efter dag til dag-leveringer i løbet af 2020
|
Häfele indviede i november sit nye logistikcenter i Lehrte tæt ved Hannover. Logistikcenteret skal betjene kunder i det nordlige Tyskland, Holland, Belgien og Skandinavien. Indtil lageret er kørt ind og helt oppe i gear, betjener det kun Tyskland, men vi forventer i løbet af 2. kvartal også at kunne levere vores varer til Danmark derfra.
Lageret ligger tæt på flere speditions- og pakkefirmaers centraler som har daglige afgange til Danmark sidst på dagen. Derfor forventer vi at varer bestilt inden kl. 14.00 vil kunne leveres hos vores kunder dagen efter.
Med kombinationen af vores webshop og det nye lager bliver det endnu nemmere at handle hos Häfele.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kontor og lager er lukket i forbindelse med julen fra fredag den 20. december kl. 12.00 til og med onsdag den 1. januar. Vi er tilbage igen torsdag den 2. januar.
Vi ønsker alle vores kunder og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bestil dine varer i vores webshop
- nemt og hurtigt - lige når det passer dig!
|
Log på med kundenummer og adgangskode, bestil under Direkte bestilling med artikelnr. eller find varen i vores danske onlinekataloger: Ved klik på artikelnr. lægges varen i din indkøbskurv.
Har du ikke kundenummer og adgangskode, kan du indtaste dine data på vores hjemmeside: Klik på Kontakt og herefter på Bliv kunde nederst i boksen der kommer frem. Udfyld formularen og klik Send. Du vil derefter modtage kundenummer og adgangskode på e-mail.
Få mere at vide i vores salgskontor på tlf. 97 51 15 22 eller send os en mail på info@haefele.dk.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvis du ikke ønsker at modtage disse mails fremover, kan du afmelde dem ved at klikke her.
Spørgsmål til nyhedsbrevet: Send gerne kommentarer, forslag og spørgsmål til Häfele-nyhedsbrevet til info@haefele.dk.
|
|
|
Udgiver:
Häfele Danmark A/S
Elskjærbakken 3
7800 Skive
Tlf.: +45 97 51 15 22
Fax: +45 97 51 12 13
info@haefele.dk
http://www.haefele.dk
Adm. direktør: Peder Nørgård
CVR-nr.: 21 28 79 03
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|