Såfremt dette nyhedsbrev ikke bliver vist rigtigt, klik venligst her.
HÄFELE NyhederOnline-kataloger
Kære Häfele-partner
2016 rykker med hastige skridt mod enden, og et nyt år står for døren med forhåbentlig mange nye spændende opgaver som skal løses sammen med vores mange innovative kunder.

Året 2016 blev for Häfele Danmarks vedkommende et nogenlunde tilfredsstillende år som lagde sig meget tæt op ad 2015. De fleste af de store byggerier rundt om i Danmark er åbenbart ikke helt blevet klar til at blive fyldt op med møbler og inventar endnu så den vækst vi havde håbet på i den forbindelse, er endnu ikke kommet.

En trend vi har kunnet læse om, men nu også kan mærke, er at mange efterhånden søger bedre og mere unikke møbler og inventar. Flere går ikke længere bare hen i en møbel- eller køkkenbutik og køber en metervare, men søger mere individuelle løsninger. Særligt i nærheden af København har vi fået et væld af nye, mindre kunder der har specialiseret sig i at lave køkkener og inventar nøjagtig efter kundens ønsker og behov. Til disse kunder kommer Häfeles store program 100 % til sin ret idet vi kan levere næsten alle tænkelige kvalitetsbeslag, også i små portioner.

Vi fik som lovet sidste jul også færdiggjort oversættelsen af Der Große Häfele fra tysk således at vi i dag har et online-katalog helt på dansk. Dog må vi op på hesten igen fordi der kom en ny udgave af kataloget på tysk her sidst på året. Det bevirker at den danske udgave af kataloget skal opdateres med de nye produkter der er kommet til samt med nyt grafisk layout. Når dette er gjort, er planen at der bliver verdenspremiere på den første trykte udgave af DEN STORE HÄFELE som har været efterspurgt i mange år. Forhåbentlig kan det lægges under juletræet til næste jul.

Prisvarsler er igen tikket ind fra de fleste af vores leverandører grundet prisstigninger på råvarer. Heldigvis er det igen i år i den moderate ende af skalaen, men noget vi selvfølgelig også må tage i betragtning.

Häfele Danmark vil være lukket i julen fra og med fredag den 23. december til og med søndag den 1. januar 2017.

Vi ser hos Häfele Danmark frem til et fortsat godt samarbejde i 2017, og ønsker hermed vores kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.
Indhold i dette nyhedsbrev
Fleksibel LED-belysning
Trådløs opladning med Häfele Loox
Fleksibel LED-belysning
Et af de mange spændende produkter i det nye 2017-katalog er dette LED-bånd i silikone som er et godt bud på belysning på buede fronter eller sokler.

LED-båndet kan monteres til at lyse enten opad eller nedad og er således en oplagt løsning til en bardisk eller skranke som vist her, men også til indirekte belysning i køkken eller bad.
Læs mere
Trådløs opladning med Häfele Loox
Häfele Loox-systemet er et plug-and-play-system til LED-belysning i møbler. Systemet omfatter i forvejen en USB-konverter til opladning af enheder via en USB-port.

En spændende nyhed i Häfele Loox-serien er den viste Qi-oplader der kan tilsluttes en 12 V Loox-oplader. Qi-opladeren er velegnet til trådløs opladning af smartphones. Man lægger blot telefonen til opladning på opladerenheden. Ikke mere besvær med kabler eller skrøbelige stik.
822.65.020 Qi-oplader 12 V
NyhederOnline-kataloger
Hvis du ikke ønsker at modtage disse mails fremover, kan du afmelde dem ved at klikke her.

Spørgsmål til nyhedsbrevet: Send gerne kommentarer, forslag og spørgsmål til Häfele-nyhedsbrevet til info@haefele.dk.
Udgiver:

Häfele Danmark A/S
Elskjærbakken 3
7800 Skive

Tlf.: +45 97 51 15 22
Fax: +45 97 51 12 13
info@haefele.dk
http://www.haefele.dk

Adm. direktør: Peder Nørgård
CVR-nr.: 21 28 79 03