Letvægt Free flap H 1.5

Hightech til møbelklappen

Häfele tænker med den nye Free flap H 1.5 konsekvent videre indenfor trend-temaet klapbeslag til køkkenoverskabe. Det særligt økonomiske klapbeslag Free flap H 1.5 består af et innovativt materialemiks. Her indgår hightech, rationel installation og attraktivt design i en succesfuld symbiose.

Beslagene der er udviklet af Häfele og fremstillet på Häfeles egen fabrik i Ungarn i henhold til tyske standarder, udmærker sig ved stor betjeningskomfort og funktionalitet. De er testet med det dobbelte af standardkravene på 80.000 cyklusser. Her er tale om førsteklasses klapbeslag i fremragende kvalitet. De har allerede bestået deres prøve i praksis i møbelindustrien.

Slankere, lettere, enklere – det var forlægget til udviklingen af Free klapbeslagene. Det modulære design gør beslagene fleksible hvorved de kan anvendes til alle gængse åbningstyper til både klapbeslag Free flap, foldebeslag Free fold, liftbeslag Free up og hævebeslag Free swing. Med det slanke design fungerer de så diskret som muligt indeni skabet.

Klapbeslag Free flap H 1.5

Det er kun på vægten at det nye klapbeslag Free flap H 1.5 er en letvægter. Siden foråret har det fungeret succesfuldt i praksis. Beslaget fremstår ligesom den prisvindende Free designlinje. Det yderst lette og elegante beslag vejer en tredjedel mindre end sine søskende, men er på ingen måde bagud på kvalitet og teknik. Tværtimod giver kunststofkonstruktionen fordele på prisen og muliggør anvendelse i omgivelser med højere luftfugtighed.

Free flap H 1.5 har en bæreevne på op til maks. 5,5 kg ved brug på én side og en korpushøjde på 400 mm og 11,0 kg ved brug på to sider. Dermed kan klapbeslaget bruges til hele det gængse spektrum af overskabe. Det egner sig til fronter med greb og til push-to-open-anvendelser. Åbningen sker med hjælp fra en integreret fjederfunktion. Det nye beslag kan indstilles præcist til multipositionsstop-funktion således at klappen holder i enhver position og altid er let for brugeren at nå. Dæmpningen sker efter eget valg med enten kophængsler med lukkedæmpning eller ekstra påbygningsdele. Free flap H 1.5 kan monteres værktøjsløst og særdeles nemt og hurtigt takket være clip-on montage.

Det nye beslag er særlig interessant til serieproduktion med stor produktionsvolumen og til møbelløsninger med excellent forhold mellem pris, ydelse og produktkvalitet. Her anvendes det allerede med stor succes. Købere af saml-selv møbler har også glæde af en meget hurtig installation og legende let finjustering.

Takket være fronter til værktøjsløs påclipsning, formonterede tapper i grundpladen, formonterede euro-skruer og andre hurtigmontageteknikker kan alle andre Free klapbeslag også håndteres effektivt og tidsbesparende. De har et integreret dæmpningssystem for let og lydsvag lukning. Med Free fold, Free up og Free swing fungerer det både i åbne- og lukkeretning.  Det ensartede design på flere komponenter og let tilgængelige, nemt justerbare excentrik er flere gode argumenter for anvendelsen af disse beslag.

Free klapbeslagene kan anvendes i alle typer møbelkonstruktion og giver med deres funktion og design møblet større værdi.

Det lette Free flap H 1.5 med et materialemiks af stålarm og kunststofkorpus er det yngste medlem af Free klap familien.

Det lette Free flap H 1.5 med et materialemiks af stålarm og kunststofkorpus er det yngste medlem af Free klap familien.

Udstyret med den komfortable multistopfunktion er det særlig økonomisk til op til 5,5 kg tunge klapper – og op til 11 kg ved anvendelse på begge sider.

Udstyret med den komfortable multistopfunktion er det særlig økonomisk til op til 5,5 kg tunge klapper – og op til 11 kg ved anvendelse på begge sider.

Pressekontakt

Christina Buus

Marketingansvarlig Tlf.: 28 73 05 15 christina.buus@haefele.dk