Såfremt dette nyhedsbrev ikke bliver vist rigtigt, klik venligst her.
 
 
HÄFELE   NyhederOnline-kataloger
 
 
 
 
Kære Häfele-partner
 
Sidste år begyndte vi vores julehilsen med ”efter en fugtig og solfattig sommer”! I år kan vi jo så dreje dette 180 grader til ”efter en helt fantastisk og solrig sommer” står vinteren og det nye år 2019 for døren :-)

Hos Häfele Danmark forløb 2018 ligesom vejret langt mere stabilt end sidste år, i hvert fald hvad angår udskiftninger i personalet hvor vi i år kun har ændret opstillingen på enkelte pladser. Ejler Skanning kom tilbage efter 10 års ”efteruddannelse” efter ansættelser i køkken- og inventarbranchen hvor han høstede endnu flere erfaringer til at kunne servicere kunderne i det segment. I november forstærkede vi os internt med endnu en intern medarbejder, Guna Petersone, som primært skal aflaste og hjælpe Allan Svendsen der har brug for mere tid til at betjene sine kunder i det nordjyske område.

Omsætningsmæssigt må vi nok konstatere at 2018 desværre ikke levede op til vores forventninger. Vi var meget optimistiske hen mod slutningen af 2017 hvor de sidste måneder var meget gode hvilket vi forventede vil fortsætte. Dog kom der et par sløve måneder først på året som ødelagde den gode stime, og efter en opblomstring midt på året, gik det lidt i stå igen hen mod sidste kvartal. Vi kunne dog ved at sammenligne os med vores kolleger i Europa, se at det ikke bare var et dansk anliggende, men et mere generelt europæisk fænomen.

Vi begynder allerede med spænding at se hen til næste års Interzum i maj hvor vi igen forventer at kunne præsentere mange spændende nyheder på Häfele-standen. Sidste års store nyheder på messen som først blev sat i serieproduktion i løbet af 2018, begynder at røre på sig. Specielt de nye dyvler SC 8/60 og SC 8/25 sælges allerede i større mængder. Dette er jo rigtige Häfele-kerneprodukter idet samlebeslag altid har været kendetegnende for Häfele. Minifix som blev lanceret i 1980erne, er ”still going strong” og Rafix og Tab V produceres også stadig i kæmpe mængder.

Sidste år op mod jul blev vi færdige med oversættelsen af vores store katalog til dansk, og knap efter vi var færdige kom så det opdaterede katalog på tysk. Dette katalog er for nylig også blevet færdig oversat så hele Den Store Häfele nu er at finde på vores webside på dansk. Vi overvejer p.t. kraftigt om det også skal laves i en trykt udgave som desværre er en bekostelig sag. I takt med at flere og flere kunder er blevet fortrolige med online-versionen ved vi ikke om det overhovedet lønner sig.

Vi har fra vores leverandører i lighed med alle tidligere år fået varslet prisstigninger for 2019. Vi spiser dem ingenlunde råt, men vi kommer formentlig til at forhøje vores priser moderat og må således over for vores kunder varsle prisstigninger på 2–5 %. Alt hvad der bestilles i år, er til gammel pris, så det er måske en god grund til at få lagt ordrer ind til begyndelsen af det nye år.

Vi ser hos Häfele Danmark frem til et fortsat godt samarbejde i 2019, og ønsker hermed vores kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.
 
   
 
 
 
 
  Indhold i dette nyhedsbrev  
 
  Moovit - ikke bare en køkkenskuffe  
 
  Nyt fra pakkecenteret i Nagold  
 
 
 
 
 
 
Moovit - ikke bare en køkkenskuffe!
- længe ventet update om Häfeles egen skuffe til butik og hospital - Moovit MX
 
Det var med store forventninger at vi i slutningen af 2017 lancerede den nye udgave af Moovit MX med de nye Matrix-udtræk som et 100 % egetproduceret produkt.

Udtrækkene til Moovit havde vi før købt af en ekstern leverandør, men Häfele ønskede at gøre sig uafhængig af andre og tilpassede således vores eget Matrix-udtræk der kom fra vores kontormøbelprogram.

Desværre blev denne øvelse ikke i første omgang den succes som vi havde tiltænkt den. Vist havde udtrækkene særdeles gode egenskaber såsom stabilitet og robusthed, lydløs gang og oliedæmpning, umiddelbar alt hvad en krævende kunde ville kræve, men desværre var man gået lidt på akkord med at tilpasse egenskaberne for en let montage af selve skuffechassiset på udtrækkene som ellers forløb uden problemer på kontorskufferne.

Skuffen var ganske enkelt for vanskelig at montere på udtrækket og krævede en speciel teknik som alle af gode grunde ikke kendte. Ved montagen hjemme i produktionen lærte snedkerne sig teknikken, men når skufferne kom ud på byggepladserne og man af forskellige grunde skulle have skufferne af igen, kunne de eksterne montører ikke få skuffen på igen. Dette endte ofte i frustration og en uhensigtsmæssig hård behandling som medførte at udtrækkene led skade.

Ved små ændringer på både udtræk og skuffesider har man nu opnået en let og problemløs montage og demontage af skufferne der lever op til kundernes forventninger.

I løbet af første kvartal vil Matrix-udtrækkene også kunne leveres med push-udtræk som har været forespurgt af kunder gennem længere tid.
 
Se Moovit-kataloget
 
 
 
 
 
 
Pakke-engineering: Ny maskine og ny brochure
 
Strømlinede processer til møbelindustrien
En ny pakkemaskine bliver om kort tid føjet til maskinparken i Häfeles pakkecenter i Wolfsberg, Nagold. Maskinen er topmoderne og derfor ekstremt hurtig og effektiv til automatisk posepakning af beslag. I pakkecenteret kører nu i alt 15 maskiner i treholdsdrift. Häfeles pakkeservice er med omkring 20 millioner poser om året i Europa blandt top 5 i branchen. Pakkecenteret forsyner kunderne i møbelindustrien med fleksible, sikre og omkostningsbesparende individuelle pakkekoncepter til alle slags møbeltilbehør. Også i 2019 ønsker vi at finde nye kunder til denne unikke Häfele-service - og produktionen er allerede forberedt til dem.

Nye medier viser ekspertisen
"Kompetence til møbelindustrien - pakning" hedder en ny brochure som på engelsk og tysk informerer om de særlige ydelser som Häfeles pakke-engineering tilbyder. Kampagnen suppleres af en kort video. Både brochure og video giver en kort beskrivelse af poseproduktionen og dens fordele, og understøtter kundesamtalen. Brochuren kan ses her og videoen kan ses på YouTube via linket nedenfor.
 
Se video
 
 
 
 
 
Häfele holder juleferie
 
Kontor og lager er lukket i forbindelse med julen fra fredag den 21. december kl. 12.00 til og med tirsdag den 1. januar. Vi er tilbage igen onsdag den 2. januar.

Vi ønsker alle vores kunder og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.
 
   
 
 
 
     
 
NyhederOnline-kataloger
 
Hvis du ikke ønsker at modtage disse mails fremover, kan du afmelde dem ved at klikke her.

Spørgsmål til nyhedsbrevet: Send gerne kommentarer, forslag og spørgsmål til Häfele-nyhedsbrevet til info@haefele.dk.
 
Udgiver:

Häfele Danmark A/S
Elskjærbakken 3
7800 Skive

Tlf.: +45 97 51 15 22
Fax: +45 97 51 12 13
info@haefele.dk
http://www.haefele.dk

Adm. direktør: Peder Nørgård
CVR-nr.: 21 28 79 03